Gå til hovedtekst

Indvendig rengøring af printeren (rensning af bundplade)

Fjern pletter indvendigt i printeren. Hvis printeren bliver snavset indvendigt, kan udskrevet papir blive tilsmudset, og det anbefales derfor at udføre rensningen regelmæssigt.

Du skal forberede: et ark papir i A4- eller Letter-størrelse*

* Sørg for at bruge et nyt stykke papir.

  1. Tjek, at printeren er tændt.

  2. Fjern eventuelt papir fra den bagerste bakke.

  3. Fold et enkelt ark almindeligt papir i A4- eller Letter-størrelse på midten, fold det derefter ud igen.

  4. Fold en side af det åbne papir på midten, så kanten er rettet ind i forhold til den midterste foldekant, og fold papiret ud igen.

  5. Ilæg kun dette ark papir i den bageste bakke, så den bredere foldemargen placeres med den åbnede overflade (med kanten ned og siderne vendt op) opad.

  6. Træk udbakken til papir (A) ud, og åbn forlængeren til udbakken (B).

  7. Tryk på og hold knappen Stop nede, og slip den, når lampen Alarm har blinket 8 gange.

  8. Tryk på knappen Sort (Black) eller Farve (Color).

    Papiret renser printeren indvendigt, når det føres gennem printeren.

    Kontroller de foldede dele af papiret, når det er kommet ud. Hvis de er tilsmudsede med blæk, skal du foretage endnu en rensning af bundpladen.

    Bemærk

    • Hvis du foretager en rensning af bundpladen igen, skal du huske at bruge et nyt stykke papir.

Hvis endnu en rensning ikke løser problemet, kan fremspringene inde i printeren være plettede. Tør eventuelt blæk af fremspringene med en vatpind eller lignende.

Vigtigt

  • Kontrollér, at der er slukket for strømmen, og strømkablet er trukket ud, inden printeren rengøres.